|
|
|
VIRKSOMHEDSGUIDE
En virksomhedsguide til et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked
Delvis uarbejdsdygtig
Delvis raskmelding
Kronisk sygdom
Arbejdsredskaber og værktøjer
Indretning af arbejdsplads
Virksomhedspraktik
Ansættelse med løntilskud
Mentor
Fleksjob
Skånejob
Personlig assistance
Spar tid på indberetning af syge- og barselsdagpenge
Til dig som medarbejder...
Til dig som leder (chef)...
Denne guide giver dig en orientering om hvilke muligheder, som i henhold til Social- og Arbejdsmarkedslovgivningen gør det muligt at fastholde eller integrere en medarbejder, som ikke kan arbejde på hidtidige, normale vilkår.
Det skal dog nævnes, at guiden ikke giver svar på alle de spørgsmål, som kan dukke op i denne forbindelse. Derfor kan det være nødvendigt og ofte en ganske god idé at kontakte de relevante samarbejdspartnere for at søge yderligere oplysninger om støttemulighederne samt for at drøfte konkrete problemstillinger.
Der er mange forskellige personer og instanser udenfor din virksomhed, som kan blive involveret i din medarbejders sygdomsforløb. Det kan være den praktiserende læge, kommunen, BST (BedriftsSundhedTjenesten), fagforeningen m.fl. Du har som arbejdsgiver således mange ressourcer at trække på, såfremt din virksomhed ønsker at beholde en sygemeldt medarbejder.
For dig som arbejdsgiver er der i Herning Kommune udpeget en kontaktperson i forbindelse med henvendelser om fastholdelse af en medarbejder på arbejdspladsen. Denne person er:
Leder af dagpenge- og revalideringsafdelingen Bente Hjorth
Telefon: 96282828
E-mail: bisbb@herning.dk
Som medarbejder skal du altid rette henvendelse til din sagsbehandler, hvilket også gøres på telefon 96282828, hvorefter du vil blive stilet om til den rette.
|
|
|
|
DELVIS UARBEJDSDYGTIG
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 45-årig sekretær klager over smerter i ryggen. På nuværende tidspunkt går hun til undersøgelse ved en rygspecialist. Specialisten prøver at finde ud af, hvad der er galt med hendes ryg. I perioden, hvor undersøgelserne står på, har sekretæren aftalt med ledelsen, at hun arbejder ca. 4 timer dagligt, indtil specialisten kan stille en diagnose og herefter anbefale en eller flere behandlingsmuligheder."
LOVGRUNDLAGET:
Sygedagpengeloven §5, stk. 2 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040104729-REGL
Der er ret til delvise dagpenge, når arbejdstageren er henvist til 2 eller flere behandlinger eller lægen iøvrigt skønner, at arbejdet kan bestrides delvist.
Det er en betingelse, at den delvise uarbejdsdygtighed medfører et fravær i mindst 4 timer pr. uge for den sygdomsramte.
Det kræves endvidere, at behandlingerne indgår som et led i en behandlingsplan for netop denne lidelse. Der er dog intet krav om den tidsmæssige afstand mellem 2 behandlinger.
Ved ambulante behandlinger har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge, når arbejdstageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling, også selvom behandlingen strækker sig ud over arbejdsgiverperioden på 2 uger.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Såfremt overenskomsten / Funktionærloven giver medarbejderen ret til løn under sygdom, refunderer kommunen sygedagpengebeløbet ud over arbejdsgiverperioden.
Såfremt overenskomsten / Funktionærloven ikke giver ret til løn under sygdom, har virksomheden i henhold til Sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværstimer ud over arbejdsgiverperioden på 2 uger.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Sygedagpenge udbetalt af kommunen eller løn afhængigt af overenskomsten.
FREMGANGSMÅDEN:
Virksomheden sender dagpengeskema til kommunen, som kan rekvirere lægelige oplysninger, såfremt den skønner det nødvendigt.
|
|
|
|
DELVIS RASKMELDING
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 42-årig økonomimedarbejder er blevet opereret for en diskusprolaps i ryggen. Han føler sig rask og ønsker at begynde på sit arbejde igen, dog kan han endnu ikke fysisk magte at have en fuld arbejdsdag. Derfor har han aftalt med virksomhedens ledelse, at han starter med en arbejdsdag på ca. 4 timer og efterhånden optrapper sin arbejdstid over en peride på to måneder - så han ved periodens udløb kan varetage tit arbejde på fuld tid."
LOVGRUNDLAGET:
Sygedagpengeloven, §5, stk. 2 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040104729-REGL
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Såfremt overenskomsten / Funktionærloven giver medarbejderen ret til løn under sygdom, refunderer kommunen sygedagpengebeløbet ud over arbjedsgiverperioden.
Såfremt overenskomsten / Funktionærloven ikke giver ret til løn under sygdom, har virksomheden i henhold til Sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværstid ud over arbejdsgiverperioden på 2 uge.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Sygedagpenge udbetalt af kommunen eller løn afhængigt af overenskomsten.
FREMGANGSMÅDE:
Virksomheden og medarbejderen træffer aftale om arbejdstiden. Medarbejderen skal meddele kommunen (sin sagsbehandler), at den omtalte aftale er indgået.
BEMÆRK:
At kommunen efter §24e i samarbejde med den ansatte og arbejdsgiveren skal søge at fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og, at man forventer, at arbejdsgiveren vil samarbejde herom.
|
|
|
|
KRONISK SYGDOM
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 42-årig værkfører får en lungesygdom. En gang om måneden skal han indlægges for at få lungerne suget fri for slim. Han skal derudover med jævne mellemrum til kontrol på hospitalet. Han kan endvidere have nogle fraværsdage på grund af gener i forbindelse med sin lungesygdom."
LOVGRUNDLAGET:
Aftale efter Sygedagpengeloven, §28 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040104729-REGL
Sygdommen skal indebære mindst 10 fraværsdage årligt (disse behøver ikke være sammenhængende). Aftalens løbetid er 1 år (pr. 01.07.2006 2 år) og kan herefter fornyes, såfremt der har været mindst 10 fraværsdage.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Såfremt overenskomsten giver medarbejderen ret til løn under sygdom refunderer kommunen sygedagpengebeløbet fra første sygedag.
Såfremt overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, har virksomheden i medfør af Sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværstimer, idet kommunen refunderer udgiften til sygedagpenge.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Får udbetalt sygedagpenge eller løn afhængigt af overenskomsten.
FREMGANGSMÅDEN:
Aftalen indgås mellem virksomheden og medarbejderen. Der benyttes en særlig blanket (dp 211). Denne blanket sendes til kommunen, som skal godkende aftalen. Kommunen indhenter selv den fornødne lægelige dokumentation.
|
|
|
|
ARBEJDSREDSKABER OG VÆRKTØJER
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 37-årig skovarbejder har med tiden fået slidgigt i sin hofte og i sine knæ, og kan derfor ikke længere klare tidligere arbejdsopgaver i fuldt omfang. Han har derfor fået sat et spil på sin traktor. Dette bevirker, at han ikke behøver at udføre tidligere funktioner. Han kan herefter fortsætte på sin nuværende arbejdsplads"
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §100, stk. 1 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Der kan ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Hjælpen skal have afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse og hjælpen skal kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
En bil anses dog ikke som et arbejdsredskab.
Eksempler kan være værktøj og mindre arbejdsmaskiner til personligt brug samt ændringer af disse.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Ingen udgifter - kommunen betaler.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Ingen udgifter - kommunen betaler.
FREMGANGSMÅDEN:
Medarbejderen ansøger kommunen (sin sagsbehandler) om bevilling af arbejdsredskaber og værktøjer.
|
|
|
|
INDRETNING AF ARBEJDSPLADS
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 29-årig svejser bliver stiv i venstre ben efter, at han har været udsat for et trafikuheld. Dette bevirker, at han ikke er i stand til at varetage sit normale arbejde. Han får installeret et hydraulisk svejsebord, som gør det muligt for ham at fortsætte sit svejsearbejde i virksomheden."
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §100, stk. 1 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Hjælpen skal have afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse og, at hjælpen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Eksempler kan være arbejdspladsindretning af mindre omfang, såsom håndgreb, specialsæde til køretøjer, udvidelse af døre, installation af ramper og lift, stærkere lys m.m.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Ingen udgifter - kommunen betaler.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Ingen udgifter - kommunen betaler.
FREMGANGSMÅDEN:
Medarbejderen skal ansøge om bevillingen ved kommunen (sin sagsbehandler).
|
|
|
|
VIRKSOMHEDSPRAKTIK
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 41-årig kvinde er efter mange års arbejde i fiskeindustrien blevet nedslidt. Hun er nedslidt i arme, skuldre og ryg. På grund af hendes lidelser det det svært at afgøre hvilket og hvor meget arbejde, hun kan klare. Hun kommer derfor på et meget langt optrænings-/udredningsforløb på en virksomhed, hvor formålet er at finde ud af, hvad og hvor meget hun er i stand til at klare rent arbejdsmæssigt."
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §42, stk. 1 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Personen skal enten have behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller p.g.a. mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kunne opnå beskæftigelse på normale arbejdsvilkær eller med løntilskud.
Der er tale om enten arbejdsprøvning eller optræning - som aktivering eller revalidering.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN OG MEDARBEJDEREN:
Virksomheden betaler ikke løn - praktikanten fortsætter med sin hidtidige ydelse, nemlig kontakthjælp, sygedagpenge eller revalideringsydelse.
FREMGANGSMÅDEN:
Arbejdstageren kontakter sin sagsbehandler ved kommunen, da denne skal bevillige virksomhedspraktikken.
|
|
|
|
ANSÆTTELSE MED LØNTILSKUD
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 43-årig ekspedient i en manufakturhandel har fået konstateret slidgigt i sine ben (knæ), hvilket har medført, at hun ikke længere kan varetage sit arbejde i forretningen. Hun vil dog gerne blive indenfor sit fagområde - så hun kan udnytte sin faglige kompetence inden for manufakturhandlen. Hun får af sin arbejdsgiver i stedet tilbudt en lærlingeuddannelse på/i forretningens kontor/bogholderi."
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §51-68 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Der kan under ordningen også bevilges løntilskud til lærlingeuddannelser som revalidering - se betingelserne herfor i §51, stk. 3.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Virksomheden udbetaler som et minimum den mindste overenskomstmæssige løn for det pågældende område og modtager løntilskud fra kommunen.
Løntilskuddet aftales individuelt til en af fem faste timesatser efter lovens §63.
Bemærk, at arbejdsgiveren ved lærlingeuddannelse ikke kan få tilskud til selve lærlingelønnen.
ØKONOMIEN FOR MEDARBJEDEREN:
Fagets eller virksomhedens mindste overenskomstmæssige løn som minimum.
FREMGANGSMÅDEN:
Medarbejderen kontakter sin sagsbehandler ved kommunen, da ordningen skal bevilges af kommunen.
|
|
|
|
MENTOR
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 35-årig kontorassistent har pådraget sig en hjerneskade efter et trafikuheld. Hun skal efter langt sygefravær genoptage sit tidligere arbejde. P.g.a. hjerneskaden har hun problemer med hukommelsen, indlæring samt fastholdelse af det indlærte. En medarbejder på kontoret får opgaven som mentor for kontorassistenten med hensyn til at introducere, vejlede og oplære kontorassistenten til igen at kunne varetage sit arbejde."
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §78 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Det er en betingelse for at yde støtte til mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet.
Personen skal have et særligt behov for introduktion, vejledning og oplæring, som ligger udover, hvad virksomheden normalt skal varetage.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Mentorordningen varetages som udgangspunkt af en af virksomhedens medarbejdere. Kommunen kan yde støtte til frikøb af en mentor for et aftalt antal timer.
ØKONOMIEN FOR ARBEJDSTAGEREN:
Personen bevarer den forsørgelse, som personen hidtid har fået.
FREMGANGSMÅDEN:
Personen kontakter sin sagsbehandler ved kommunen.
|
|
|
|
FLEKSJOB
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 47-årig kvinde arbejde som montrice på en elektronikvirksomhed. Hun har fået svært ved at klare tempoet i monteringen og nu har hun desuden fået nikkelallergi. Der bliver oprettet en stilling på særlige vilkår til hende på virksomhedens lager. Her er det muligt for virksomheden at tage individuelle hensyn, så hun kan arbejde i et tempo, der passer til hendes formåen. Samtidig kan hun undgå at komme i kontakt med den for hende allergifremkaldende nikkel"
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §70 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050068529-REGL
Fleksjob er for personer, der
- ikke modtager social pension
- er under 65 år
- har varige begrænsninger i arbejdsevnen og
- ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår
Desuden skal mulighederne for revalidering m.v. til beskæftigelse på normale vilkår være udtømte - det er en betingelse, at det før ansættelsen er dokumenteret, at alle tilbud og foranstaltninger, der kunne fastholde pågældende i ordinært arbejde er afsøgt.
ØKONOMIEN FOR VIRKSOMHEDEN:
Som et minimum udbetaler virksomheden løn i forhold til den kollektive overenskomst på området. Aftale om løn og arbejdsvilkår sker i samarbejde med medarbejder og den faglige organisation.
Kommunen refunderer ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn, afhængigt af arbejdsevnen hos medarbejderen.
ØKONOMIEN FOR MEDARBEJDEREN:
Minimum løn i forhold til den kollektive overenskomst.
Fra d. 01.07.2006 er udgangspunktet, at pågældende skal lønnes for 37 timer, selvom pågældende ikke kan arbejde så meget. Undtaget reglen er, at pågældende har været deltidsbeskæftiget i de sidste 2 måneder - pågældende vil få flekstid svarende til deltidsansættelse.
FREMGANGSMÅDEN:
Medarbejderen kontakter sin sagsbehandler ved kommunen. Det er en forudsætning for at blive godkendt til et fleksjob, at medarbejderen ikke kan opnå arbejde på normale vilkår via omskoling - og ikke modtager førtidspension.
|
|
|
|
SKÅNEJOB
DEN TÆNKTE SITUATION:
"En 38-årig murer pådrager sig en hjerneskade og tilkendes førtidspension. Han vil gerne bevare tilsknytningen til sin arbejdsplads, men han kan ikke udføre murerarbejde som tidligere. Virksomheden tilbyder ham derfor et par timers arbejde dagligt med oprydning og rengøring af materiel."
LOVGRUNDLAGET:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §51 og §57 - læs også mere her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A200500685 | |
